SASO
Sankt Annæ Symfoniorkester
Bartok, Mendelssohn og Shostakovich

BARTOK: Rumænske Folkedanse, Sz. 68, BB 76

MENDELSSOHN: Violinkoncert i e-mol, op. 64

SHOSTAKOVICH: Symfoni nr. 5, op. 47: Sats 1 + 2
Kreeta-Julia Heikkilä, violin
Sankt Annæ Symfoniorkester
Frederik Støvring Olsen, dirigent

— Fri entré —

Kort om programmet (af Frederik Støvring Olsen):
Vi starter vores 25(+1!)-års jubilæumssæson med koncerter, hvor vi spiller værker af Mendelssohn og to af det 20. århundredes vigtigste komponister; Bartok og Shostakovich.

Folkemusikken fra Ungarn og nabolandene har været sjælen i hele Bartoks kompositoriske virke. Han rejste landområderne tynde sammen med sin kollega Kodály og på en Edison-optager optog de alle de melodier og sange, som bønder og folk fra de små byer på landet sang. Bartoks fødested lå dengang på grænsen til Rumænien (nu er det inden for Rumæniens grænser), og Bartok er opvokset med rumænske folkesange og har transskriberet ikke mindre end 3500 af dem. I 1915 samlede han en håndfuld af dem i denne lille suite.

I min søgen efter en egnet solist til Mendelssohns violinkoncert blev jeg anbefalet den finske violinist, Kreeta-Julia Heikkilä. Hun er definitionen på en moderne musiker og besidder den sjældne kombination af at være en vidunderlig og virtuos violinist, kammermusiker og orkestermusiker. Derudover er hun dybt involveret i at formidle den klassiske musik – dels som underviser i kammermusik og violin på Sibelius Akademiet i Finland men også som grundlægger og leder af Helsinki Chamber Music Festival og siden 2013 har hun været 2. koncertmester i Danmarks Underholdningsorkester. Udover koncerterne med os afholder hun også en masterclass for udvalgte strygere fra Sankt Annæ Symfoniorkester.
Violinkoncerten var det sidste store rene orkesterværk, som Mendelssohn komponerede inden hans død i 1847, men kilder viser, at han fra helt ung drømte om at komponere en violinkoncert. Han komponerede den til sin ven, Ferdinand David og uropførelsen i 1844 blev dirigeret af danske Niels W. Gade.

Shostakovich 5. Symfoni er vel nok det klassiske værk fra det 20. århundrede, der er omtalt, gennemanalyseret og debatteret aller mest. Det er et af de få værker, der stadig har evne til at starte ophedede diskussioner mellem musikere eller forskere om værkets betydning, dets originalitet og om symfonien slutter i ‘triumf’ eller ‘tvungen fejring’ – eller for at sige det helt enkelt; om symfonien har en glad eller trist slutning.
Det er ikke kun ved de højere akademiske institutioner, at symfonien bliver dissekeret – på gymnasieniveau er det et yndet valgt værk under 3.g’ernes store tværfaglige skriftlige opgave, SRP fordi historierne om forholdet mellem Stalin og Shostakovich med 5. symfoni i centrum den dag i dag er fascinerende at fordybe sig i.
Symfonien er sæsonens hovedværk, og som det eneste værk i denne sæson er det spredt ud over hele sæsonen. Til denne koncerten spiller vi 1. og 2. sats, og vi slutter jubilæumssæsonen med at spille værket i dets fulde længde i Tivolis Koncertsal.