SASO
Sankt Annæ Symfoniorkester
SASO spillede fire udsolgte koncerter med Kaj og Andrea

Sankt Annæ Symfoniorkester og DR Musikariet har haft et tæt og givende samarbejde de sidste par år. DR Musikariet er en ramme over en masse forskellige musikalske aktiviteter for børn og unge. Det er koncerter, workshops og skoletilbud på tværs af genrer.

I år spillede SASO sammen med musikere fra DR Symfoniorkestret under ledelse af Frederik Støvring Olsen fire børnekoncerter i Studie 2 i DR Koncerthuset.

Værket var Prokofievs udødelige klassikker, Peter og Ulven. Som et særligt tvist var tre helt særlige værter hyret til at lede børnene sikkert igennem historien med den farlige ulv og den modige Peter – de legendariske dukker, Kaj og Andrea og deres ven Ole Kibsgaard.

Efter sidste koncert havde orkestrets bestyrelse købt gaver til Kaj, Andrea og Ole – popcorn til Kaj, fuglefrø til Andrea og en god rødvin til Ole.